• Danske aktier stiger for tredje dag i streg efter turbulent periode

    ソース: BDK Finans / 14 4 2025 11:08:07   America/New_York

    Det danske C25-indeks er mandag steget 2,5 procent, og dermed fortsætter de store aktiebevægelser efter skiftende toldmeldinger fra USA. Det er tredje dag i træk i plus, men set siden årsskiftet er det ikke nok til at indhente det tabte. De seneste to uger har skiftende toldmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, sat skub i de globale aktiemarkeder. De har bølget frem og tilbage i takt med forskellige meldinger fra et af verdens mest indflydelsesrige markeder. De store udsving har også ramt det hjemlige aktiemarked. Øverst i indekset ligger selskaber som GN Store Nord, Zealand Pharma, Vestas og Sydbank - alle med stigninger på over fire procent. Nederst ligger ISS og Tryg. C25-indekset er siden årsskiftet nede med over 14 procent. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/danske-aktier-stiger-for-tredje-dag-i-streg-efter-turbulent-periode
シェアする